DGU-kort

18/11 - 2016 | Lone Fischer

Bestilling af DGU-kort til medlemmerne sker via Golfbox/Golfworks administrationsmodulet. Vores ekspeditionstid på DGU-medlemskort er typisk fem arbejdsdage, fra vi har registreret klubbens bestilling, og til vi sender kortene til klubben.

 

Spørgsmål og svar om DGU kortet:

  • DGU kortet er forkert, bortkommet eller ødelagt

    • Medlemmet får stjålet sit DGU-medlemskort – Erstatningskort kr. 100,00

    • Medlemmet smider det væk eller det bortkommer på anden måde – Erstatningskort kr. 100,00

    • Medlemmet beskadiger det ved vask, bukning eller lignende – Erstatningskort kr. 100,00

    • Der sker indtastningsfejl ved bestilling af DGU-medlemskortet fra klubben (spillernavn stavet forkert) – Erstatningskort kr. 100,00

    • Medlemmet skifter navn – Erstatningskort kr. 100,00

  • Skift af medlemsstatus

    Medlemmet går fra fuldtid til fleks medlem og omvendt

    • Ved medlemskategoriændringer bliver der ikke længere bestilt et nyt DGU-kort, ifølge beslutning på repræsentantskabsmøde den 18. marts 2017.

     

    Medlemmet går fra aktivt til passivt medlem og omvendt

    • DGU-medlemskortet inddrages af klubben og opbevares i 12 måneder.

    • Genindtræder medlemmet som aktivt medlem indenfor 12 måneder udleveres det opbevarede DGU-medlemskort.

    • Sker der ikke genindtræden som aktivt medlem indenfor de første 12 måneder, kan kortet destrueres.

    • Bliver medlemmet aktivt efter 12 måneder bestilles nyt DGU-medlemskort uden beregning (giv venligst DGU besked via mail når dette kort er bestilt, da det er uden gebyr).

     

    Medlemmet går fra langdistance medlem til aktivt medlem

    • DGU-medlemskort bestilles uden beregning, da langdistance medlemmer ikke har DGU-medlemskort.

     

    Medlemmet skifter hjemmeklub

    • Den gamle hjemmeklub inddrager DGU-medlemskortet og opbevarer det i 12 måneder.

    • Ønsker medlemmet indenfor de første 12 måneder at vende tilbage til klubben, som hjemmeklub, udleveres det inddragede DGU-medlemskort.

    • Efter 12 måneder destrueres kortet. • Ønsker medlemmet efter 12 måneder at få den gamle hjemmeklub igen som hjemmeklub, bestilles nyt DGU-medlemskort uden beregning.  (giv venligst DGU besked via mail når dette kort er bestilt, da det er uden gebyr).

  • DGU kortets magnetstribe virker ikke

    • Klubben bestiller et erstatningskort. Klubben gør samtidig DGU opmærksom på fejlen via e-mail til DGU (info@dgu.org). DGU vil så sørge for, at der ikke sker fakturering af disse kort. DGU vil ved gentagne tilfælde bede om at få kortene indsendt til undersøgelse.

    • Såfremt DGU ikke modtager e-mail, vil der ske fakturering af erstatningskort kr. 100,00 pr. stk.

    • Skulle magnetstriben blive defekt senere, skal der bestilles erstatningskort mod betaling kr. 100,00 pr. stk. Årsager til at magnetstriben kan blive defekt, er hvis kortet kommer i nærheden af magnetiske felter, fx højtalere, mobiltelefon, magneter etc. eller der kommer en ridse i magnetstriben.

  • DGU kortet når aldrig frem til klubben efter bestilling

    Vi har modtaget en del tilbagemeldinger på DGU-medlemskort, der aldrig er kommet frem til klubben. Vi har ikke nogen forklaring på det, da de stikprøver, vi har foretaget viser, der er skrevet kort ud umiddelbart efter jeres bestilling.

    Vores ekspeditionstid på DGU-medlemskort er fem arbejdsdage, fra vi har registreret klubbens bestilling, og til vi sender kortene til klubben.

    Vi skal derfor venligst bede jer kontakte os, hvis I oplever, der mangler kort inden I genbestiller. Vi kan se, at nogle bestillinger er foretaget to-tre dage efter første bestilling.

  • Pinkode til DGU-kort:

    Har du glemt din pin kode til dit DGU-kort, så send en mail til: info@dgu.org med dit medlemsnummer. I løbet af to dage vil du modtage en ny pinkode retur på mail.