Golf i skolen

Vision

Med indførelsen af den nye folkeskolelov og fælles mål er det klart, at fagligheden skal styrkes. Dette kan gøres ved, at der gives et så mangesidet tilbud så muligt. Hvordan lever golf i skolen så op til dette? For de fleste elever er golf en ny og ukendt disciplin i idræt. Derfor mødes de på lige vilkår til en fælles oplevelse.

Golf er i dag Danmarks fjerdestørste idrætsgren med 150.000 medlemmer. Dansk Golf Union ønsker at gøre golf til et ligeværdigt valg i skolen. Med "Golf i skolen" har Dansk Golf Union uarbejdet et redskab, som gør det muligt for idrætslærerne at undervise golf på lige linje med de traditionelle idrætsgrene.

Golf i Skolen kan give elever, der ikke føler sig hjemme i hurtige boldspil eller gymnastik, et tilbud, som tilfredsstiller deres form for fysisk aktivitet - en aktivitet, der lever op til intentionerne omkring elevernes alsidige personlige udvikling og Danmarks Idræts-Forbunds vision om at få mere alsidighed og kvalitet ind i idrætstimerne.

 

Golfens værdier

Når man sammenligner golfens værdier med idrætsfagets fælles mål, er der meget store ligheder. Det er de samme værdier, der lægges vægt på. Eleverne skal udvise samarbejdsevner og social opmærksomhed i forhold til de idrætslige aktiviteter. Den etik og moral, der lægges vægt på i golf, er med til at fremme den enkelte elevs alsidige, personlige udvikling. Man er sin egen dommer og vil dermed få forståelse for fairplay. Eleverne er i samspil med naturen og bliver udfordret både fysisk og psykisk sammen med andre og lærer dermed deres egne reaktioner at kende.

 

Udlån

Hvis du ønsker at låne en golftaske, kan du rette henvendelse til Dansk Golf Union eller dit lokale Center for undervisningsmaterialer. Ønsker skolen i stedet at købe sin egen golftaske, sælger Dansk golf Union golftasker som nedenfor, hvor indholder er: 25 golfjern, 2 snagjern, 100 blødbolde, 25 slagmåtter og 25 gummitees. DGU sælger disse golftasker for 3000 kr. ekskl. moms.

Udlån i vest kontakt venligst Søren Nielsen på tlf.: 4083 9492. Udlån i øst kontakt venligst Jørn Pipper på tlf.: 2256 1158.

Køb af lærervejledningen "Golf i Skolen" (80 kr.) kan ske hos DGU's sekretariat på tlf. 43 26 27 00, mens supplering af udstyr kan ske gennem Virklund sport på tlf.: 87 24 53 20

 

For mere information eller lån af golftasker kontakt Michael Jürgensen